Goodbye HUTECH.. for denne omgang..

Så er det atter weekend. Den sidste skoleuge for denne omgang er veloverstået og på mandag står den på praktik de næste 2 måneder.

Tiden går ufattelig stærkt herover. Hver dag oplever man og lære noget nyt, også selvom man ikke føler man rigtig har lavet det helt store på en dag.

Det har været en rigtig spændende uge, hvor vi har været på 2 virksomheds-/produktionsbesøg.

Det var vildt fedt endelig at komme ud og se / opleve det som vi kun har snakket om i skolen det sidste år.

At se de produktionsmaskiner som man har fået fortalt om, samt opleve de forskellige processer at firsthand. Det har helt sikkert givet en større forståelse for hele processen fra fiber til færdigt produkt, samt gjort mig mere spændt på at komme i praktik og opleve hvordan det er at arbejde inden for den del af tekstilbranchen.

Den første virksomhed vi besøgte var Viet Thang Garment Joint Stock Company. En af Vietnams største producenter inden for bomuld og polyester, med det hele lokaliseret ét sted. Vi så hele processen fra fibre til det færdige produkt. Selvom vi har fået fortalt / lært hvordan de forskellige processer foregår, er det noget helt andet at se det med egne øjne. Det var spændende at se hvordan fibrene blev sorteret, renset, kæmmet og spundet til garn, samt efterfølgende vævet til metervarer.

Herudover så vi også hvordan metervaren blev behandlet i form af tilsætning af diverse kemikalier for at undgå krympning, gøre overfladen vandafvisende og blødgøre, samt vask, farve eller print af mønstre osv. Vi sluttede besøget af i systuerne hvor vi her så en effektiv opbygning. De blev arbejdet i højtryk og vi fik her et indblik i hvor mange stationer fx skjortedele kommer igennem før det ender som et endeligt produkt/en skjorte.

Den anden virksomhed vi besøgte var Nha Be Garment Corporation – Joint Stock Company. Dette er også en af de større produktionsvirksomheder i Vietnam med 20.000 medarbejdere. Denne virksomhed producerer ikke selv metervarer, men importere metervaren – primært fra Kina.

Her lavede de jakkesæt og skjorter. Vi startede ud med at se hvordan de lavede habitjakker. Hvilke processer de skulle igennem for at være klar til pakning og afsendelse til kunden.

De producere alt lige fra H&M’s herrehabitjakker til habitjakker fra Michael Kors, samt andre kendte brands. En habitjakke skal igennem 300 stationer før den er syet helt færdig og klar til mærkning og pakning, hvilket lyder rigtig af rigtig meget, men når man først står i systuen og kigger ud over alle arbejderne, så forstår man det godt. Der arbejdes virkelig struktureret og det går ufatteligt stærkt. Alle har hver især deres stykke tøj som de har ansvar for. Nogle har til opgave at dampe kravestykket, nogle har til opgave at dampe ærmerne, mens andre har til opgave at dampe skulderpuderne i, sy ærmer osv. osv.

Vi sluttede af med hurtigt at se hvor stor systuen til skjorter var og endte derefter over i pakkerummet, hvor de var i gang med at pakke skjorterne i plastposer og derefter i papkasser, klar til at blive eksporteret til bl.a. USA og Europa.

Udover virksomhedsbesøg har den sidste uge også bestået af eksamen i vietnamesisk, samt præsentation af et vietnamesisk emne, valgt ud fra vores oplevelser i Vietnam og vores skoleture. Vi fik vores karakter i fredags, og jeg er fint tilfredse med mine der siger; B i vietnamesisk og A i præsentation.

Som et hyggeligt afbræk i ugen, var vi hjemme hos Mrs. Yen onsdag eftermiddag efter skole. Vi skulle lære at lave vietnamesiske forårsruller, og så ville hun gerne hvis vi dansker kunne lave en dansk ret.

Det var rigtig hyggeligt at komme hjem og se hvordan hun bor, samt bare have en stille og rolig stund med hende (og Tommy, som selvfølgelig også var med) uden at tænke på skole osv.

Mrs. Yen bor i et rigtig fint kvarter i udkanten af distrikt 1 (som også er det eneste rigsmandskvarter i HCMC). Her er der grønne områder med græsareal, træer og ja.. haver! Det forefindes ikke inde i byen. Her bor folk klods op og ned af hinanden.

Vi havde besluttet at vi ville lave dansk hakkebøf med bløde løg, kartofler og brun sovs. Vi havde dog bare ikke lige helt tænkt over at sovekulør er en dansk ting, og det ikke kunne fås hernede. Men det lykkedes os alligevel!

Vi havde gået og glædet os hele ugen til at skulle lave dansk mad til mrs. Yen. og også til os selv og de andre exchange studenter. Udover vi selv så frem til maden og synes at det var blevet rigtig godt, glædede det os at høre at Tommy og mrs. Yen også kunne lide vores mad.

Tommy spiste Vietnamstyle – dansk hakkebøf og kartofler med spisepinde = godt grin til os andre! :-)

Vung Táu weekend

Endnu en weekend i Vung Táu til at afslutte en spændende uge. Sol, strand og rigtig god mad på restaurant Yummi Yummi. Kan det blive bedre?! Nårh ja, vi tager lige en tur til greyhound væddeløb lørdag aften. Det var rigtig fedt at opleve, og hold da helt ferie en stemning der var. Hov, glemte jeg at sige vi lige købte en VIP billet = pladser ovenpå med god udsigt over hele banen. Jeg vil sige.. Når man står ved indgangen og en alm. Billet koster 50.000 dong (13,50dkkr) og en VIP koster 100.000 (ca. 27dkkr.), ja så er det nok ikke lige en VIP billet der vælter vores budget. For så vil den da være helt gal. J

Udover væddeløb kunne Vung Táu også denne weekend byde på foodfestival. Det var vildt fascinerende at gå rundt og se hvad man kan få ud af kun frugt og grøntsager.

Weekenden endte desværre lidt brat da vi søndag til brunch fik et opkald at vores båd hjem var aflyst pga. det dårlige vejr (det STOD ned søndag), og at der først var mulighed for at vi kunne komme med båden hjem mandag morgen. Dette var overhovedet ikke en valgmulighed, da vi skulle starte i praktik dagen efter.  Vi fik derfor at vide at vi kunne tage en bus og når vi så landede i Ho Chi Minh City kunne vi komme ned og få vores penge retur.

Nej tak, vi skulle ikke ende med at sidde over 3 timer i en bus, så vi besluttede os for at vi ville tage en taxa tilbage og så bruge de penge vi fik retur på denne, da vi havde regnet ud det ville gå hurtigere end med bus.

Brunchen blev indtaget på vores yndlingsrestaurant og da vi efterhånden er blevet faste kunder derinde, spurgte vi en af ejerne om ikke hun ville ringe efter en taxa til os og aftale en fast pris.

Det endte dog med at vi kørte med privatchauffør tilbage til HCMC for kun 1.600.000 Dong (ca. 420dkkr) og på kun to timer.

Søndag = store flyttedag

Efter ankomst til hotellet, efter at have været forbi bådstedet og få vores penge tilbage, stod resten af dagen på at flytte alt vores ”lort” fra Doi Ché hotel til vores nye hotel tættere på vores praktiksteder. Det er utroligt hvor meget man alligevel har fået skrabet sammen, plus alle de fælles ting man har købt for at gøre værelset bare lidt hyggeligere og mere til et hjem, end bare et sted man opholder sig i 4 mdr. Men det nye sted er rigtig hyggelig, dog er der ikke så mange spisesteder i omegn, men vi skal nu nok finde ud af at få noget mad alligevel.

//Translation

Goodbye HUTCH.. for this time..

Once again it is weekend. The last week of school for this time is successfully completed, and on Monday we all start our 2 months of internship.

The time passes so quickly over here. Each day we experience something new and learn something new, even though you don’t always feel like you have been doing much during the day.

It has been a really exciting week with 2 company/production visits.

It was really thrilling to get to see / experience the things that we have been talking about the last year in school. To see the production machines which we have been learning about and experience the different kind of processes at first hand. It has definitely given me a bigger understanding for the whole process from fiber to finish product, and made me more excited to start my internship and experience what it is like to work in that part of the textile industry.

The first company which we visited was Viet Thang Garment Joint Stock Company. One of Vietnam’s biggest manufactures within cotton and polyester. Here is everything located at one place.

We saw the whole process from fiber to the finishing product. Even though we have heard / learnt how the different process take place, it is still different to see it firsthand . it was thrilling to see how the fibers were sorted, cleaned, combed and spun to yarn, and hereinafter woven to fabric.

In addition,  we also saw how the fabric was treated in the form of addition of various chemicals to avoid shrinking, how to make the surface water repellent, softer and wash, colour or print patterns etc.

We ended our visits at the company in the sewing room, where we saw an effective structure. Here the workers worked in high pressure and we got a glimpse of how many station, for example shirt parts have to go through before it becomes a final product / a shirt.

The second company we visited was Nha Be Garment Corporation – Joint Stock Company. This is also one of the bigger production companies in Vietnam with 20.000 employees. This companies doesn’t produce the fabric themselves, but primarily import it from China.

Here they make suits and shirts. We began our visit seeing how they made suit jackets and which processes they had to come through in order to be ready for packaging and shipment to the customer.

De produce everything from H&M’s men jackets to Michael Kors and other well-known brands. A suit jacket have to go through 300 stations before it has been sown to a finish product, and ready for branding and packaging. 300 stations sounds like a lot, but when you stand in the sewing room and look around you and see all of the workers /sewers, then you will understand. They really work very structured and it you can’t keep up with them. They each have their own station with a piece of clothing that they are responsible for.  Some have the job to steam the sleeves while others have the job to steam in the shoulder pads, sew the sleeves etc. etc.

We finished the tour in the sewing room for shirts, before heading to the packing area. here they were in the processing of packing the shirts into plastic bags and then into cardboard boxes, ready to be exported to USA, Europe etc.

Beside visiting companies, the last week have also contained an exam in Vietnamese and a presentation of a Vietnamese subject, from what we have experienced in Vietnam and on our trips with the school. We got our grades Friday and I’m happy with mine – Vietnamese = B and presentation = A.

As a cozy disruption during the week, we were invited home to Mrs. Yen. Wednesday afternoon after school. We should learn how to make Vietnamese spring rolls and then we ask us if we Danish girls would like to make a Danish dish.

It was really nice to see where she lived and have a quiet time with her, and Tommy of course, without having to think of school etc.

Mrs. Yen lives in a very rich neighborhood at the edge of district 1 – it is also the only rich neighborhood in HCMC.  Here there are green areas with grass, trees and gardens. Those are hard to find downtown where people live so closely together.

We have decided to make Danish “hakkebøf” with onions, potatoes and brown sauce. We just forgot the food color is a Danish thing, and therefore impossible to find over here. But we succeed anyway and it tasted fantastic!  

The whole week we had been looking forward to cook Danish food for Mrs. Yen and the others.

Beside that we had been looking forward to Danish food for a whole week, we were glad to hear that Mrs. Yen and Tommy and the other exchange students, liked our food.

Tommy ate Vietnamstyle – Danish “hakkebøf” and potatoes with chopsticks = a good laugh for the rest of us.  

Vung Táu weekend

Another weekend in Vung Táu to end an excited weekend. Sun, beach and great food at the Yummi Yummi restaurant. Can it be better? Oh yeah! We just take a little trip to the greyhound race Saturday night. It was fun to experience and a great atmosphere. Ups, did I forget to mention that we bought a VIP ticket = places upstairs with a great view over the track. I need to say.. When you stand at the entrence and a regular ticket costs 50.000 dong (13,50dkkr) and a VIP costs 100.000 (27dkkr.), well then it shouldn’t be the VIP ticket that turn over our budget. That would be terrible. :-)

Beside the greyhound race Vung Táu could also this weekend offer a food festival. It was fascinated to walk around and see what one can make of fruit and vegetables.    

Unfortunately the weekend ended a bit sudden. When we were eaten brunch I got a call from the boat company that our boat was canceled due to the bad weather (the rain was pouring down), and it wasn’t possible to go with the boat back to HCMC before Monday morning. This wasn’t an option for us girls since we were starting our internship the next day.

They then told us that we could get back with a bus and get our money back when we return to HCMC.

No thank you. There was no way that we were going to sit in a bus for 3 hours, so we decided to get a taxi to drive us back and then use the money that we would get back to pay for. We calculated the time and taking a taxi would be faster than a bus.

We got our brunch at our favorite restaurant and since we have become regulars, we asked the owner if she could help us and call a taxi for us and fix a price.

We ended up having a private driver to drive us back to HCMC for only 1.600.000 Dong (420dkkr) and it only took 2 hours.

Sunday = movingday

After arriving at the hotel, after being at the boat company to get our money back, we spent the rest of the day moving all of our stuff from Doi Ché to our new hotel closer to our internships. It is incredible how much you scrape together in a short period of time + all of the stuff we bought together to make our room more cozy and more of a home, than just a place that we are staying for the next four months.

The new place is pretty good even though there aren’t many places for dinning in the area, but we will, without a doubt, figure out to food anyway.

Billeder fra besøget ved Viet Thang 

 Metervare med print

 Bøtter med bomuld og polyester fibre

 Bomuld før rensning

 Metervare klar til at blive behandlet

 Farvet garn

 Klargøring af vævemaskine - kædetråde

Sy afdeling af skjorter 

Fra besøget ved Nha Be Garment

 Blazere fra mærket H&M

 Pakkeområde - skjorter 

 Systue - her syer de skjorter 

 Stryger ærmer

 Damper skulderpudder i 

 Systue af jakke til jakkesæt

 Warehouse - metervarer i lange baner

 Pakket og (næsten) klar til at blive exporteret til USA

Besøg hos Mrs. Yen

 Marie-Louise godt i gang med at lave vietnamesiske forårsruller

 Mrs. Yen med kagen vi kom med 

 Dejligt med dansk mad igen :-)

 Klar til Greyhound væddeløb

Madfestival:

Store flyttedag

Som tiden går..

Anden uge af vores Vietnamesisk kulturprogram er allerede veloverstået.

Vi startede mandagen ud med en ”launching ceremony”, hvor HUTECH officielt bød os velkommen til Vietnam, til Ho Chi Minh City og til HUTECH.

Her skulle vi stille op med en dansk sang som vi skulle præsenterer, samt en af os skulle holde en tale. Polakkerne sang en polsk sang og de to fra Ungarn sang en ungarsk sang.

Vi valgte i sidste øjeblik, dagen før at, synge vores nationalsang. Det gik nu okay, men det er alligevel en smule nervepirrende og stå overfor en del fremmede og skal synge. Det er man jo slet ikke vant til.

Linn blev den heldige vinder af at holde tale. Hun gjorde det super godt! Peter Balle var også til stede og holdte ligeledes en tale på vegne af TEKO / VIA University College.  Der var repræsentanter til stede fra den danske ambassade, nogle af HUTECH’s elever, samt rektor, Mrs. Yen, Tommy, repræsentant for uddannelsesministeriet.

Tirsdag var vi igen på skoleudflugt. Denne gang gik turen først til Cu Chi Tunnels, derefter til Reunion Palace + Vietnamese War Museum, hvor vi fik indblik i Vietnamkrigen og dens følger for vietnameserne.

Ved besøget ved Cu Chi Tunnellerne var vi rundt og se hvilke fælder de dengang anvendte mod amerikanerne samt hvordan de genanvendte amerikanernes bomber. Herudover var der mulighed for at gå i deres små tunneller. På en måde en smule skræmmende, men en oplevelse at gå igennem tunnellerne.  

Weekend get-away

Efter nyheden om at Mrs. Yen og skolen valgte at rykke vores lørdag charity til en weekend efter praktik, så vi kunne nå at finde ud af helt præcis hvor vi godt kunne tænke os at komme hen, valgte vi danske tøser at tage en weekend get-away til Vung Táu. Sol, strand og afslapning var lige hvad vi havde brug for!

Det var en vildt fantastisk tur der bare stod på ren afslapning på stranden, både lørdag og søndag.

Det tager halvanden time ca. i båd fra HCMC til Vung Táu, og koster i alt 450.000 Dong pr. mand (120 dkkr.) Herudover havde vi givet 44 dkkr. pr. mand for et hotelværelse. Vi snakkede godt nok om at det kunne godt være vi havde købt det lidt for billigt, for et lille rum med en halvandenmandsseng til to personer, plus et lille badeværelse hvor du nærmest skulle bade over toilettet. Men igen, vi var der jo kun når vi skulle sove, så det gik jo helt fint.

Det var skønt med en gang ren afslapning på stranden, men der var dog hele tiden nogle lørdag, der syntes det var rigtig sjovt at gå og tage billeder af os hele tiden.

Vi har fået af vide at man skal spørge først inden man tager billeder af folk hernede, men det er ligesom om de ikke selv lever efter den regel. Eller også så spørger de og når man så svarer; ”Nej, det må du ikke”, så gør de det alligevel. Eller også siger de ”Sorry” og står og tager billeder alligevel. Det er dog rimelig belastende, men vi lod det ikke ødelægge vores dag. Heldigvis var der ingen paparazzier søndag.

Lørdag aften fandt vi en fantastisk restaurant Yummy Yummy hedder den, hvor man kun få kød. Godt kød. Kød importeret fra Australien. Black Angus filet til 325.000 Dong (86 dkkr.), ja tak. Vi var dog lidt bekymret for om de ville fucke sådan et godt stykke kød op, men det smagte fantastisk!

Efter aftensmad fik vi anbefalet et sted hvor vi kunne få cocktails – Black Pearl hed det. Det skulle være det hotteste sted i Vung Táu.

Der var en mega fed stemning. Live band der sang det sidste nye musik, små ”danse”shows, og billig alkohol. Hehe..

Næste weekend er planen at den igen skal stå på afslapning, og turen derfor igen går til Vung Táu. Vi skal jo nyde den sidste weekend inden vi starter i praktik.

//Translation

As time flies..

The second week of our Vietnamese culture program is already completed.

We started the week with a launching ceremony Monday morning, where HUTECH officially welcomed us to Vietnam, to Ho Chi Minh City and to HUTECH.

We were asked to sing a Danish song and for one of us to give a speech. The polish students sang a polish song and the two Hungarian students sang a Hungarian song.

In the last minute, the day before, we choose to sing our national anthem. It went okay, but still a bit nerve-wracking to sing in front of a bunch of strangers. It isn’t something that we are used to doing.

Linn was the lucky winner of the speech. She did a super job! Peter Balle was also present at the ceremony and also had to give a speech on the behalf of TEKO / VIA University College.  

Present at the ceremony were also representatives from the Danish Embassy in Vietnam, some of HUTECH’s students, the principal, Mrs. Yen, Tommy and a director from the Ministry of Education.

Tuesday we went on another school trip. This time our destinations were the Cu Chi Tunnels, the Reunion Palace and the Vietnamese War Museum. We got an insight into the Vietnam War and its consequences for the Vietnamese.

During the visit at the Cu Chi Tunnels we got to see the traps the Vietnamese used against the Americans and got to know how they reused the Americans bombs. It was also possible to try to walk in the tunnels. On one hand a bit scary, but it was also an experience to try.

Weekend get-away

After getting the news that Mrs. Yen and the school have chosen to move our weekend charity to a weekend after our internship, so that we have more time to plan where to go, we (the six Danish girls) chose to take a weekend get-away to Vung Táu.  Sun, beach and relaxation were just what we needed!

We had a great trip which was all about relaxation on the beach, both Saturday and Sunday.

It takes approximately 1 hour and 30 minutes with boat to get from HCMC to Vung Táu, and costs 450.000 Dong (120 dkkr.).

In addition, we paid 44 dkkr. per person for the hotel room. But we have talked about that we might have bought it too cheap, a little room with a small queen-size bed for two persons, and a tiny bathroom where you had to shower on top of the toilet.  But then again, we were only there to sleep, so it when okay.

It was nice with a pure relaxation on the beach, but there were some Vietnamese who though it was funny to take our picture the whole Saturday.

We have been told that over here you ask before taking someone’s picture, but it seems like they don’t follow the rule themselves. Or else they ask you and when you say “No, you can’t” they'll do it anyway, or say “Sorry” and continuing taking our pictures.  Though it was really annoying, we didn’t let it get to us. Luckily there weren’t any paparazzi Sunday.   

Saturday night we found a great restaurant Yummi Yummi where it was possible to get meat. Good meat, meat imported from Australia. Black Angus fillet to a price of 325.000 Dong (86 dkkr.), yes please. But I must admit that we had on concerns about if they were going to fuck the beef up, but it tasted amazing!

After dinner we got recommended a place to get cocktail – Black Pearl. It was suppose to be the hottest place in Vung Táu.

The atmosphere was incredible. There was a live band which played all the new song, little “dance”shows and cheap alcohol.. hehe..

We are planning to go back next weekend to enjoy another weekend with relaxation. We got to enjoy the last weekend before we start our internship.

 Lækkert fransk bageri inden stranden kaldte

Fra stranden lørdag og søndag + Black Pearl
En nonne går på stranden og beder for os :)

 Reunion Palace

Cu Chi Tunnel

Den første uges oplevelser

Den første uge har været spændende med udflugter til et shipping og forwarding Company, samt en dagstur til Mekong Delta, som spiller en vigtig rolle i forhold til turismeudviklingen i Vietnam grundet de attraktive landskaber, forskellige og unikke kulturer. Det er også her man kan opleve Cai Be som er det største flydende marked. Desværre fik vi ikke oplevet dette, da der foregår tidlig morgen, og vi første kørte fra HCMC kl. 08.00.

Mekong River den 12. største flod i verden med sine 45.000 kvadrat kilometer. Den går gennem Kina, Vietnam, Cambodja og Laos. Området vi besøgte hedder som nævnt Mekong Delta og har 4 øer, der hver især har sit at byde på. Vi besøgte en biavler, hvor bierne fløj rundt overalt omkring en. Her skulle vi smage deres specialitet, honning te og slik. Honningteen var svær at komme til at prøvesmage idet bierne hele tiden fløj omkring glasset pga. lugten fra honningen. Jeg gav op til sidst. Jeg kunne simpelthen ikke have at de hele tiden skulle cirkulere omkring glasset.

Vi besøgte også en lille og meget primitiv produktion af kokosslik, olier mm. Herfra gik vi gennem øen og på den anden side var der en lille kanal hvor mange små både lagde til. Disse små både ville sejle os gennem kanalens smukke omgivelser og ud til vores båd. 

Vi sluttede turen af med en vietnamesisk frokost med udsigt til floden.

Velgørenhedsarbejde

Som andre universitetsstuderende i Vietnam skal også vi deltage i velgørenhedsarbejde. Så selvom vi egentlig havde fri fra skole lørdag, skulle vi mødes med Mrs. Yen på skolen kl. 08.00. og sammen tage ud til et børnehjem for handicappede.

Vietnam har et stort antal af handicappede børn, hvilket kommer som følge af Vietnamkrigen, selvom denne sluttede i 1975, dvs. for næsten 40 år siden.

De handicappede børn der bliver født i Vietnam i dag, bliver ofte efterladt på gaden idet familier ikke har råd og / eller overskud til at tage sig af dem. Heldigvis findes der mange åbne huse rundt omkring, hvor de tager børnene ind og passer dem.

Det børnehjem vi besøgte havde i alt ca. 250 børn fra alderen 1 dag til 16 år, og 150 plejere. Når børnene når 16 år har de ikke mere håb om at blive adopteret af en familie, og de bliver derfor sendt ud på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt for centret at de også fokusere på at hjælpe børnene med at udvikle deres evner indenfor håndværk, fx lave smykker som de kan sælge og få penge til mad for.

HUTECH og TEKO havde doneret 2.000.000 Dong (ca. 500 dkkr.) til børnehjemmet, herudover havde vi danske studerende gået sammen og doneret 200.000 Dong hver (ca. 50 dkkr.), dvs. vi i alt havde 1.200.000 Dong (300 dkkr.). Disse penge købte vi mælk, slik, blokke, blyanter, malebøger og legetøj for og donerede til børnehjemmet.

Man stod efter besøget med blandede følelser. På den ene side syntes jeg ikke det var rart at komme ud og se, for ikke nok med at børnene ingen familie har, og ikke får nok kærlighed og omsorg, så levede de i ringe kår. Det var også skræmmende hvilke mén en krig kan give så mange år efter.

På den anden side var det dejligt at se hvor glade børnene blev for at vi kom og gav dem mælk, slik og legetøj, samt gav dem lidt opmærksomhed, hvilket de næsten blev mere glad for end selve tingene. Hvilket jo er et tegn på manglende kærlighed.

Ho Chi Minh Citys natteliv..

..er ikke ligesom man kender det derhjemme fra. I hvert fald ikke fra Herning eller omegn. Det er næsten helt latterligt hvor meget gang i den der er i bylivet inde i centrum (distrikt 1 – vi bor i distrikt 2). Men det er jo også forståeligt at folk / unge i Vietnam gerne vil ud og nyde fuldt ud at de har fri efter en lang arbejdsuge.

Nete og Louise-Mathilde havde en liste over de hotteste Clubs i byen, og vi fik da også prøvet et par stykker. Diskotekerne er meget internationale og ligeledes er menneskerne der kommer der.

Lust der var det første stop, var dog mere præget af lokalbefolkningen. Stemningen og musikken var rigtig fed derinde, og menneskerne var rigtig flinke og beundrede os – vores tøj, lyse hud, næse, de andre pigers lyse hårfarve osv., samt alle ville snakke med os.

Det andet sted vi var, som jeg ikke lige kan huske navnet på, var mere internationalt og man kunne tydelig mærke at det er primært her turisterne går i byen, sammenlignet med det første sted. Stemningen var også helt anderledes. Det første sted var den mere hyggelig, og her var den også hyggelig, men der var mange flere klamme typer. Ældre herre der ligger an på yngre piger eller ”foreigners” der, ja, vel bare generelt ligger an på piger.

Dansegulvet var tæt pakket, og Liv og jeg endte med at gå væk fra de andre tøser, da vi ikke kunne have alle de fyre der flokkede sig rundt om en og skulle tæt på. Vi endte med at møde / komme i snak med nogle vietnamesiske fyre, der dog er født og opvokset i Australien.

Da de andre piger endte med at tage hjem omkring 02-tiden, blev Liv og jeg med drengene. Vi snakkede rigtig godt med dem, og vi endte med at tage med dem videre til det næste diskotek.

Rigtigt fed ”underground” diskotek. Da vi kom kørende i taxaen og chaufføren stoppede foran, hvad der lignede et hotel, kiggede vi lige på hinanden og tænkte: ”Hvad har vi dog rodet os ud i?!” Der var helt stille og næsten ingen mennesker. Men så kørte han ned i kælderen og så var der bare den vildeste underground fest.

Stemningen var også her rigtig fed, men desværre var musikken bare så høj at det var svært at føre en samtale, og vi stod derfor og skrev frem og tilbage på vores telefoner til hinanden. Efter en time cirka, endte vi med at tage med de to af drengene (de to vi snakkede mest med), med ud og få natmad inden turen gik tilbage til hotellet.

Liv og jeg som ellers havde snakket om, inden vi mødtes med de andre tøser til ”forfest” / et par enkle inden middag at, vi ikke rigtig orkede den vilde bytur, men nu tog vi med og så kunne vi jo altid tage en taxa hjem sammen, endte med at blive de sidste der tog hjem. 

Vi havde en rigtig hyggelig bytur. Både med pigerne, men også med vores nye vietnamesiske/australske venner. J

// Translation

The first week

The first week have been exciting with school trips to a shipping and forwarding company, and a day tour to Mekong Delta, which plays an important role in the tourism development in Vietnam because of its attractive landscapes, various and unique culture. It is also her one can see Cai Be, the largest floating market. Unfortunately we didn’t get to see this, since it takes place early in the morning and we left HCMC at 08.00.

Mekong River is the 12. Largest river in the world with its 45.000 square kilometers. It goes through China, Vietnam, Cambodia and Laos. The area that we visited is named Mekong Delta and has 4 islands, which each has something different to offer. On the first island we visited a bee farm. The bees constantly flew around you and made it difficult to taste the specialty –honey tea and candy. I end up giving up and not tasting the tea.

We also visited a small, but very primitive production of coconut candy, oils etc. After seeing this we walked through the island to the other side. Here there was a small canal with many small boats. These small boats should sail us through the canal’s beautiful landscape and to our boat.

We ended the trip with a Vietnamese lunch overlooking the river.  

Charity

As many other students in Vietnam, we also had to do charity work. So even though we actually had time off from school Saturday, we should meet Mrs. Yen at the school at 08.00. and together go to an orphanage for children with disabilities.

In Vietnam there a large number children with disabilities which is a result of the Vietnam war, even though it ended in 1975 – almost 40 years ago.

The disabled children, who are born in Vietnam today, are often left on the streets because families can’t afford and / or have time and energy to take care of them. Luckily there are many open houses around where they take the children in and take care of them.

The orphanage we went to visit has a total of approximately 250 children from 1 day old to 16 years old, and 150 caretakers. When the children are 16 years old, they no longer have any hope of being adopted by a family. It is therefore important for the center that they also focus on helping the children developing their skills without handcraft – example making jewelries which they can sell and then use the money for food.

HUTECH and TEKO had donated 2.000.000 Dong (500 dike.) to the orphanage. In addition we, the Danish students, had each donated 200.000 Dong (50 dike.) and together we had 1.200.000 Dong (300 dike.). We spend the money on buying milk, candy, pencils, coloring books and toys, which we donated to the orphanage.

After the visit I left with mixed emotions. On one hand I didn’t think it was nice to come and see, not only do the children have no family, and don’t get enough love and care, they lived in poor conditions. It was scary to see what effects the war still had so many years after.  On the other hand it was nice to see how happy the children got when we came and gave them milk, candy and toys, and a little bit of attention. They were almost happier to get the attention then the stuff we came with, which is an obvious sign of lack of love. 

Ho Chi Minh City by night..

.. is nothing like we know from back home. At least not from Herning or region. It is crazy how much life there are at night downtown (district 1 – we live in district 2). But it is understandable that the Vietnamese people will like to go out and enjoy their freedom after a long week with work.

Nete and Louise-Mathilde had a list of the hottest clubs downtown, and we did go visit a couple of them. The clubs are very international and so are the people who come there.

Lust was the first place we went to and here it there were mostly locals. The atmosphere and the music are really good here and the people were very nice and interested in us and the way we look – our clothes, light skin, nose, the other girls’ hair color etc., and they all wanted to talk to us.

The other place we visited, which I can’t remember the name of, was much more international and it was obvious to see that this is the place most tourists come visit. Also the atmosphere was very different. The first place was much cozier, and this was also nice, but there were just too many creepy types. Older men who were hitting on younger girls or foreigners who, just generally hit on girls.

The dance floor was packed. And Liv and I ended up walking away from the other girls to another end of the club, because we didn’t like all those guys who were all around us, and trying to get up close.

We then ended up meeting / talking to some Vietnamese guys, who were born and raised in Australia.

When the other girls left the club to go home around 2 o’clock, Liv and I stayed to hang out with the guys. We had come to know them well, and we ended up going to the next club with them. A really cool “underground” club.

When we were driving in the cab and the chauffeur stopped, in front of what looked like a hotel, Liv and I just looked at each other and though: “What have we gotten ourselves into?!” It was quiet and almost no people around. But then he drove down to the underground parking and there it was. The wildest underground party.

Also here there was a nice atmosphere. Unfortunately, the music was so laud that it was hard to have a normal conversation, and we ended up texting to each other over phone. After an hour we went with two of the guys (those two we spoke most with) to get something to eat, before heading back to our hotel.

Earlier that night Liv and I had been speaking about, before meeting up with the other girls at a little pre-party before dinner, that we wasn’t really in the mood for party, but we would go anyway, and we could always take a cab back ourselves. But in the end we ended up being the last ones to go home. We had a very nice time. Both with the girls, but also with our new Vietnamese / Australian friends. :-)

 Mekong Delta & billeder fra byturen

 Velgørenhedsarbejde

Børnehjem for handicappede børn

 Liv der deler mælk ud

Nete og Louise Mathilde deler bolde ud til børnene