Så gik der hurtigt en uge mere. Det er slet ikke til at følge med
længere!
Torsdag havde vi fri fra skole, så vi havde snakket med ms. Yen om at
lave vores sidste velgørenhedsarbejde der.
Turen gik ud til et nonnekloster halvanden time uden for Ho Chi Minh
City, hvor der bor fattige børn – både normale og mentalt handikappede børn.
Her bliver de bl.a. hjulpet med skole og alle hjælper alle uanset alder.
Vi startede dagen kl. 10 hvor vi blev hentet på vores hotel af ms. Yen
og de andre fra klassen, herefter kørte vi ud til ”køkkenet”. Normalt bliver
maden lavet i klosterets køkken, men til større arrangementer er der nogle
frivillige kvinder der kokkerer i deres hjem og bringer maden til klosteret. Det
var her vi startede. Vi havde planlagt at vi ville bage cookies til børnene, da
det er en ting de sjældent får. Ms. Yen havde medbragt en lille ovn, da
”køkkenet” ikke har en. Men at skal bage ca. 100 cookies i en lille ovn med kun
en bageplade hvor der kan være 8-9 stk. på, tager en evighed. Efter 3 timers
bagning, gik uren endelig ud til børnene.
Man når næsten lige at stige ud af bilen og så bliver man overfaldet
af livsglade børn der er glad for at vi gider og komme og besøge dem, snakke og
lege med dem. J
Det var rigtig dejligt at se selvom børnene ikke har ret meget, så er
de glade, leger med hinanden uanset alder og handikap, opdraget og hjælper til
hvor der er brug for det. For eksempel efter aftensmaden tog alle deres del af
den kæmpe opvask, og i løbet af næsten en halv time, så var den klaret.
Normalt får børnene kun rig og grøntsager – som de får fra markedet
(det som ikke er blevet solgt i løbet af dagen), så det er ikke så tit de får
kød. Så at vi kommer og donere penge til
klosteret og børnene så de kunne få et festmåltid, var noget de nød til fulde.
Og cookiesene var et hit! De prøvede endda at snyde sig til flere end en, de
små lømler. ;) Der var en af drengene der havde fået snydt sig til syv cookies,
aner ikke hvordan han har båret sig af. J
Hihi.
At forlade stedet igen var rigtig hårdt, da børnene stadig var fulde
af energi og ville lege med os, og sagde at vi ikke måtte tage af sted. Det
gjorde det selvfølgelig ikke nemmere, men forlod stedet med en god følelse
alligevel, fordi man vidste at der bliver taget godt om dem og at de har en
utrolig livsglæde! Samtidig sætter det også tingene i perspektiv hos en. Vi har
det sgu alt for godt hjemme i DK og glemmer dem der har mindre end os og er
ringere stillet. Jeg syne det er vigtigt at man stopper op engang i mellem og
tænker på andre end sig selv og ens behov.
Ms. Yen fortalte at hun har nogle venner som ikke forstår at hun laver
velgørenhedsarbejde, samt tager os med sådan nogle steder. De forstår ikke hun
vil bruge sin tid på det.
Jeg syntes virkelig at det er ærgerligt at der er folk der har den
holdning, men det viser også bare at folk lever i sin egen lille boble. Jeg er
rigtig glad for at ms. Yen har taget os med ud til de steder hun har, og vist
os hvordan folk uden for storbyen har det, samt vist os at der nogen der tager
sig af de børn som forældrene ikke vil kendes ved, eller ikke har råd til at
tage sig af.
Mui Ne
Turen startede kl. 08.00, hvor vi blev hentede af privatchauffør som
vi havde booket. Efter at have kørt i halvanden time, holder vores chauffør
pludselig ind. Det viser sig at der holdte politi, som han lige blev stoppet
af. Han havde lige kørt liiiiidt hurtigere end tilladt, og måtte ende med at
betale 200.000 dong, hvilket svarer til 50 dkr. Mens han betalte hans bøde, fik
vi os lige en lille chat med en af betjentene om spurgte hvor vi var fra, samt
hvor vi skulle hen. Det var nu
meget sjovt. ;-)
Weekenden i Mui Ne blev brugt på ren afslapning. Det første vi gjorde
fredag da vi ankom, var at tjekke ind, få noget frokost og så hoppe en tur ned
til poolen og ligge og slikke sol i nogle timer.
Nete og LM har været i Mui Ne før sammen med LM’s forældre, hvor de boede
på et lækkert ressort et stykke fra hvor vi boede. Vi besluttede derfor at tage
derhen for at spiser, da pigerne sagde at der var rigtig meget lækkert mad,
samt musik ved poolen efterfølgende. :-)
Lørdag morgen kl. 3.30 ringede Liv og jegs vækkeur. Efter kun 4 timers
søvn var vi klar til at skulle på tur. Vi skulle ud og se den hvide sandørken,
den røde sandørken, fairy stream – en lille å som du går i og ser den skønne
natur der gemmer sig her, samt fiskerbyen i Mui Ne. Grunden til at vi stod så
tidlig op for denne tur, skyldtes at vi gerne ville ud og se solopgangen, da
denne skulle være utrolig smuk ude ved den hvide sandørken.
Kl. 8.30 ca. ankom vi tilbage til hotellet, fik morgenmad sammen med
de andre piger, og så blev det meste af dagen ellers bare brugt på ren
afslapning ved poolen og se om man lige kunne opbygge sig en lidt farve inden
man skal hjem til kolde Danmark. ;-)
Søndag stod igen på den tid ved poolen, også selv efter check out. Vi
fik opbevaret vores tasker mens vi lå og slappede af ved poolen inden vores
chauffør kom og hentede os kl. 15 og det igen var tid til at komme tilbage til
Ho Chi Minh City.
Det havde været en rigtig lækker weekend med oplevelser og afslapning og
uden en masse larm fra scootere og biler. Det var tiltrængt og det føltes helt
som en miniferie. Man kommer tilbage med en anden energi, så den sidste uge i
Vietnam kan nydes på en helt anden måde. Lidt svært at forklare helt præcis. :-)
//Translation
Charity
One more week have
quickly passed. It is getting harder to keep up!
Thursday we had the day
off from school, so we had talked to ms. Yen about doing our charity at this
day. This time we went to a nunnery located an hour and half outside of Ho Chi
Minh City, where poor children – both normal and mental disabled children,
live. The nuns help them with school and everyone help everyone, regardless of
age.
We started the day at
10 a.m. where we got picked up at our hotel by ms. Yen and the others from our
class, and then we drove out to the “kitchen”.
Normally the food is being cooked in the nunnery’s kitchen, but at
larger arrangements there are women who volunteers and cook in their own home
and then bring the food to the nunnery. And it was where we started. We had
planned to bake cookies for the children, as it is something that they rarely get.
Ms. Yen had brought a small oven as the “kitchen” doesn’t have one. But to bake
approximately 100 cookies in a small oven with only one baking sheet with space
for 8-9 cookies, takes forever. After 3 hours of baking, we were finally
heading to the children.
When we arrived at
the nunnery we were jumped upon by cheerful children, who were happy about that
we bothered to come visit them and play and talk to them. :-)
It was nice to see
that even though these children don’t have much, they are cheerful, playing
with each other regardless of the age and disability, brought up well and help
where needed. For example, after dinner everyone took share of the huge dishes,
and 30 minutes later the dishes were done.
Usually the children
only get rice and vegetables which they get from the market (the vegetables
which haven’t been sold during the day), so it is not often they get to eat
meat. So when we came to donate money to the nunnery and the children for them
to be able to have a feast, was something they enjoyed to the fullest. And the cookies
were a hit! They even tried to cheat to more than one, the little punks. ;)
There was one boy, who had got seven cookies, how he did it, I have no idea. ;)
Hihi
To leave the place
was really hard as the children still were full of energy and wanted to play
with us and told us not to go. Of course it didn’t make it easier, but you
still left the place with a good feeling, because you knew there is taking good
care of them and the children have an unbelievable cheerfulness. At the same time it
put things into perspective. We have it way to good home in Denmark and forget
those who have less than us and are less fortune. I think it is important to
stop once in a while and think of others than yourself and your needs.
Ms. Yen told us that
she has some friends who don’t understand why she is doing charity and why she brings
us. They have they believe that she is wasting her time doing it.
I really think it is
unfortunate that there are people who have this attitude, but is also shows how
people are living in their own little bubble. I’m really happy that ms. Yen
have been taking her time to show us these places and how people outside of the
big city are living and shown us that there are someone who takes care of the
children whose parents don’t want to have anything to do with, or can’t afford
to take care of.
Mui Ne
The trip started at 8
a.m. where we were picked up by a driver, which we had booked. After driving
for almost an hour and a half, our driver suddenly stopped. It then turns out
that he got stopped by the police for driving a biiiiit to fast. He ends up
paying 200.000 dong which is about 50 dkr. While he was paying his fine, we got
us a little chat with one of the police officers who asked where we were from
and where we were going. It was actually very funny. ;-)
The weekend in Mui Ne
consisted of pure relaxation. The first thing we did when we arrived was to
check in, get lunch and go to the pool and get sun for a few hours.
Nete and LM have been
to Mui Ne before together with LM’s parents, where they stayed at a nice resort
a bit from where we lived. We therefore decided to go there for dinner, as the
girls had told us that the food there is really delicious and there is music at
the pool area afterwards. :-)
Saturday morning at
3.30 a.m. Liv and I's alarm woke us. After only four hours of sleep we were
ready to go on tour. We were going to see the white sand dunes, the red sand dune,
the fairy stream – you walk in the stream and see the beautiful nature which is
hidden here and the fishing village in Mui Ne. The reason for our early rising
for this tour was because we wanted to see the sunrise as it said that it would
be very beautiful out at the white sand dunes.
At 8.30 a.m. we
arrived at the hotel again, got breakfast with the other girls, and then the most
of the day was spend on pure relaxation by the pool and to get a tan before
going back to the cold Denmark. ;-)
Sunday was again
spend at the pool, even after check out. We got luggage stored while we were relaxing
by the pool before our driver came to pick up us at 3 p.m., when it was time to
go back to Ho Chi Minh City again.
It had been a really
nice weekend with adventure and relaxation, AND without a lot of noise from the
motorbikes and cars. It was much needed and it felt like a mini vacation. You come
back with a different energy, so the last week in Vietnam can be enjoyed in a
different way. A little hard to explain exactly. :-)
Billeder fra charity
Så bliver opvasken lige taget
Børnehjemmets køkken
Cookies til børnene bagt i den lille ovn
Billeder fra Mui Ne
Fra fairy stream
White sand dunes
Fishing Village
Fra hotellet - pool + havet